Velkommen til Solægget

– en Steiner Børnehave i indre by

Efter 52 år lukkede Rudolf Steiner Børnehaven i Sankt Gertruds stræde i sommeren 2024.

Der var dog en ny impuls båret af forældrekræfter med stor kærlighed til stedet og de historiske rammer børnehavens lokaler udgjorde. Derfor besluttede vi at åbne en helt ny, privat Steinerbørnehave. En lille solstråle i indre by, der ligesom historien om Solægget, næsten dumpede ned fra den blå himmel. Derfor hedder vores nye Rudolf Steiner Børnehave Solægget.

Velkommen til!

Solægget er en Rudolf Steiner Børnehave baseret på de antroposofiske impulser, hvor pædagogikkens idégrundlag bygger på Rudolf Steiners opfattelse af barnet som et sansende væsen, der lærer igennem rytme, leg og efterligning. Med vores nye erfarne leder, Marianne Dochedahl, tilbyder vi et trygt, støttende og inspirerende miljø for børn i alderen 3-6 år, beliggende i vores smukke, besjælede lokaler i Sankt Gertruds stræde i hjertet af København, kun et stenkast fra Nørreport og Kongens Have.

En ny begyndelse –

Vi har siden oktober 2024, hvor vi oprettede børnehaven, arbejdet på højtryk med at få alt på plads til Børnehavens officielle åbning 2. januar 2025. Vi er en børnehave med plads til mellem 22-24 børn i alderen 2 år & 10 måneder – 6 år.

Børnehaven optager løbende børn fra vores venteliste:
Ønsker I plads hos os, er I meget velkommen til at skrive jer op på vores venteliste. Læs mere om hvordan & klik jer videre til opskrivning nedenfor.

Vi tilbyder ikke forældresamtaler/rundvisning i børnehaven med mindre vi har ledige pladser. Skriv jer op på vores venteliste og bliv kontaktet af os angående en samtale, når I har mulighed for at blive tilbudt en plads.

Ønsker I at se Børnehaven afholder vi infoaften for forældre (kun jer med børn på ventelisten). Vi afholder infoaftener ca hvert halve år – vi bestræber os på at holde en om foråret & en om efteråret. Alle forældre til børn på ventelisten får e-mail om hvornår med mulighed for tilmelding. Der kan ikke deltage mere end 40 forældre pr aften.

Er I nysgerrige på hvordan børnehaven ser ud, fordi I overvejer om jeres barn skal gå hos os, har vi en fint billedgalleri her (billederne er taget i november 2024 & januar 2025) og ellers må I skrive jer op på ventelisten (det koster 250 kr + 6 kr i gebyr).

I skrive jeres børn op til Børnehaven via vores venteliste til opstart senere i 2026 eller i løbet af de kommende år. Læs om betingelserne for at stå på vores venteliste &skriv dit/dine børn op her.

Vi glæder os til at dele vores rejse med jer og ser frem til at byde alle jer nye familier velkommen i vores eventyrlige børnehave Solægget.

De allerkærligste hilsner fra bestyrelsen i Solægget